Elektrikere søges

Trives du med en afvekslende hverdag med selvstændige opgaver og ansvar i en moderne og dynamisk virksomhed? Så er det dig, vi står og mangler!
 
Vi søger dygtige og erfarne elektrikere, der kan servicere en bred kundekreds i Trekantområdet, som kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt.
 
Du får en varieret hverdag, som vil omfatte alt lige fra almindelige serviceopgaver til ny- og ombygningsopgaver.
 
 Dine faglige kvalifikationer:
- Du er faglært elektriker og har erfaring fra en lignende stilling samt godt branchekendskab
- Du har erfaring med reparationer, forebyggende vedligehold og fejlfinding
- Du er fleksibel og kan arbejde selvstændigt
- Du er ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og serviceminded
- Du har et godt humør og bidrager gerne med et smil
 
Vi tilbyder:
- Velordnede arbejdsforhold i en virksomhed med gode velkvalificerede kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar
- Daglige udfordringer med ansvar i jobbet, hvor du har stor indflydelse på din arbejdsdag
- Gode udviklingsmuligheder fagligt såvel som personligt
- Sundhedsforsikring
- Ansættelsesvilkår der vil modsvare dine kvalifikationer
 
Ansøgning:
Kan du se dig selv arbejde hos os? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Send venligst din ansøgning til Simon B. Hansen på sh@hansenel.dk.
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte ovenstående på telefon 3034 1999.
 
Ansøgere indkaldes løbende til samtale.
 
HANSEN EL A/S er en moderne og dynamisk el-installationsvirksomhed som projekterer, leverer og servicerer el-tekniske løsninger med stort fokus på effektivitet, kvalitet og professionelt håndværk til private, erhvervs- og industrivirksomheder i Trekantområdet.
Den rette ansøger vil blive en del af et velkvalificeret team af dygtige elektrikere, teknikere og installatører, der altid udfører el-tekniske løsninger der honorerer vore kunders krav til kvalitetsløsninger.