HANSEN EL A/S fremtidssikrer Pankas’ maskiner

Det var i november 2016, at samarbejdet mellem HANSEN EL A/S og Pankas tog en ny drejning. Pankas havde tidligere anvendt HANSEN EL til service og ombygning af deres maskiner, men denne gang handlede det om hvorvidt, at det var HANSEN EL, der skulle finde en moderne og fremtidssikret automationsløsning til Pankas’ REMIX asfaltmaskine, da den el-tekniske del af REMIX maskinen var udtjent.
Den nye PLC styring og HMI skærm, som HANSEN EL udviklede gør, at Pankas har fået styring over de enkelte processer, og dermed kan de nu logge arealet af det udlagte asfalt samt måle temperaturen på asfalten og bitumen og meget mere.  Opdateringen betyder ligeledes, at der er en markant mindre chance for driftsnedbrud, og skulle uheldet være ude, så er det blevet lettere for Pankas’ egne medarbejdere at lokalisere fejl i systemet – og skulle det blive nødvendigt, kan HANSEN EL udføre fejlfinding fra kontoret. Ikke alene sparer begge parter tid, men det sænker også omkostningerne betydeligt.
  • Vi har serviceret flere af Pankas’ asfaltmaskiner over tid, og vi kunne konstatere at el-delen var i dårlig stand og trængte til ny styring og komplette installationer– nogle af installationerne var gamle, og styringen var simpelthen udtjent. Vi havde fra start en klar idé om hvad Pankas havde brug for. Vi har været i løbende dialog med Pankas og fået deres input, så styringen fik de funktioner og finesser, som de havde brug for. Vi synes det er gået godt, og den løsning som vi er kommet frem til, vil være med til at gøre deres hverdag nemmere, fortæller Michael Hansen, der er stærkstrømstekniker og specialisten på Pankas’ projekt.
Steen Nielsen er værkfører hos Pankas, og han har været godt tilfreds med måden hvorpå udfordringerne er blevet løst.
  • Vi vidste fra tidligere, at HANSEN EL udfører deres arbejde ordentligt og til fuld tilfredshed, og REMIX projektet er ikke nogen undtagelse. Vi har været med ind over design og programmering fra start, så vi fik vores besyv med, og der blev taget højde for de udfordringer vi står med i hverdagen. Samtidigt så er de løsningsorienterede og fleksible - de kommer når som helst vi har brug for det, hvilket gør at HANSEN EL er en samarbejdspartner man kan stole på, fortæller Steen Nielsen.
HANSEN EL arbejder målrettet på at opfylde kundernes ønsker og behov, og står altid til rådighed alle ugens dage.
I dag asfalterer REMIX maskinen igen veje over hele Danmark, og samarbejdet med HANSEN EL har været en god oplevelse for medarbejderne hos både Pankas.
  • Når jeg taler med de ansatte, så virker de særdeles tilfredse med løsningen, for nu har maskinen de egenskaber som de længe har efterlyst – og den har endda nogle funktioner som vi ikke vidste, var mulige. Maskinen kører pålideligt og sikkert, og de nye styringer gør hverdagen meget nemmere for os. Vi vil helt klart bruge HANSEN EL til flere af de her opgaver. Det er vigtigt, at vi får løsninger som er tilpasset vores maskiner, og at de passer til vores nutidige- og fremtidige behov, slutter Steen Nielsen.